Skip to main content
Upload dit CV - og ansøg nemt om jobs fra enhver enhed!

Martec job

Sorter efter: -
    • Stillingen er oprettet med henblik på at du på sigt kan varetage stillingen som Teknikbefalingsmand (TKB) på DIANA-kl. i Division 31.
    • Vis alle Forsvaret job - job i Nordjylland
    • Lønsøgning: Befalingsmænd af specialet MS, til en spændende uddannelsesstilling med henblik på at blive Teknikbefalingsmand. 3.Eskadre lønninger
    • Se populære spørgsmål og svar om Forsvaret
    • I JP/Politikens Hus søger en erfaren Martech & tracking specialist til vores nye centrale team.
    • Du designer trackingplaner sammen med produktteams og bliver…

Job Post Details

Befalingsmænd af specialet MS, til en spændende uddannelsesstilling med henblik på at blive Teknikbefalingsmand. 3.Eskadre
Nordjylland

Jobdetaljer

Der er ikke angivet nogen betalingsoplysninger
Fra Nordjylland

Komplet jobbeskrivelse

Er du en dygtig befalingsmand, og vil du gerne opnå en akkrediteret uddannelse som Maritim Teknolog (tidligere skibsmaskinist), så kan vi tilbyde et særdeles spændende og indholdsrigt forløb.
Stillingen er oprettet med henblik på at du på sigt kan varetage stillingen som Teknikbefalingsmand (TKB) på DIANA-kl. i Division 31.


Om os

DIANA-klassen udgør Søværnets maritime indsatsenheder, der indgår i Danmarks maritime beredskab og myndighedsudøvelse til søs, under National Maritimt Overvågningscenter (NMOC). Der er kontinuerligt tre enheder på beredskab, enten til søs eller i havn – 24/7/365.

Besætningerne består af 12 mand, der i fællesskab løser en bred opgaveportefølje inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, søredning, forureningsbekæmpelse, assistance til politi og SKAT samt øvrige opgaver og
øvelser med andre søværnsenheder og myndigheder.


Om stillingen

Stillingen er strukturelt placeret i 3. Eskadre Bemandingsafdeling.

Vi vil i samarbejde med dig strukturere et uddannelsesforløb som vil være en blanding af uddannelse på enten MARTEC i Frederikshavn eller SIMAC i Svendborg med henblik på den Maritime Teknologuddannelse, samt relevante militære kurser/uddannelser og sejlads.

Uddannelsesforløbet vil dermed byde en ret så forskellig hverdag, hvor du vil have en stor aktie i planlægningen i hele forløbet med hensyn tagen til dit familieliv.

Efter endt uddannelse og udcheckningsforløb på en DIANA-kl., vil du blive placeret på et af skibene i DIANA-kl., som Teknikbefalingsmand.

Som Teknikbefalingsmand (TKB) er du en del af skibsledelsen. Du får derfor indflydelse på beslutningerne og ansvar for, at de bliver ført ud i livet.
Som TKB har du ansvaret for skibets materiel samt tekniske og forsyningsmæssige drift jf. SOKDIR 140-1, bilag 3 til tillæg B (Instruks for Teknikofficeren).
Herudover følger en række opgaver, som bl.a. består af beholdningsansvar, udfærdigelse af vedligeholdelsesmeddelelser, føring af diverse tekniske logbøger og journaler, herunder LTS- og maskinjournal samt teknisk sagsbehandling for enheden og division 31.
Om bord vil du fungere som leder af havariorganisationen, arbejdslederrepræsentant i enhedens Sikkerhedsgruppe, og du vil have ansvaret for uddannelse af underlagt personel samt instruks af andet personel i sikkerhed samt i enhedens tekniske systemer.
Du vil indgå i tørnen som vagthavende befalingsmand uden for basehavn og i basehavn indgår du som vagtassistent skibsgruppevagten.
Du kan forvente en stabil og planlagt tjeneste, med god mulighed for frihedsafvikling.


Om dig

Vi søger en ambitiøs og struktureret befalingsmand med personlig gennemslagskraft baseret på en god menneskelig forståelse.
Kravene til dig som vores kommende kollega, tager afsæt i den forankringsproces som er beskrevet i ”Kodex for sergentgruppen”, hvorfor der er en stor forventning til, at du påtager dig det ledelsesmæssige ansvar som tjenesten medfører.

Stillingen henvender sig til både sergenter, oversergenter og seniorsergenter.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med sejlads i Diana-klassen. Hvis dette ikke er tilfældet må du meget gerne have erfaring med sejlende tjeneste gerne fra mindre enheder.

Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og for at få alle til at trække i samme retning.

Du skal kunne lede med respekt og anerkendelse blandt erfarne folk, der løser deres opgaver selvstændigt og med frihed under ansvar. Du har en professionel tilgang, bidrager positivt til den samlede opgaveløsning, og sætter en ære i at levere et godt resultat.

Du skal være god til at kommunikere i et klart og sikkert sprog, det være sig mundtligt som skriftligt, såvel til foresatte som til underlagt personel..
Du varetager funktioner på højeste funktionsniveau, hvor tjenesteerfaring akkumuleret på lavere funktionsniveauer bringes i anvendelse.

Endvidere, er du en loyal medarbejder, som gennem egne holdninger og værdier skaber den kultur, moral og disciplin som støtter op om Søværnets og 3. Eskadres kultur og identitet.

Du skal have gennemført en maskin-teknisk grunduddannelse.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergent/oversergent/seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen er ledig og skal besættes hurtigst muligt.

Fast tjenested vil være Frederikshavn eller Korsør – dette efter aftale med 3. Eskadre stab.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Eskadrebanjermester CSG Anders Frederiksen på telefon 3050 6723 eller mail 3E-ST-EBM@MIL.DK

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund på mail PKOM-RTH@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 22. november 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.
Tiltrædelse den 1. januar 2027.

Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!


Fakta


Application due
22-11-2026


Start date
01-12-2026


Work hours



Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland, Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail
Nem ansøgning gennem IndeedUpload dit resume