Skip to main content
Forsvaret

Forsvaret job in Nordjylland

Upload dit CV - og ansøg nemt om jobs fra enhver enhed!

Forsvaret job in Nordjylland

Sorter efter: -

Job Post Details

Næstkommanderende til Jægerkorpsets 4 Squadron (4.SQN) - job post

Forsvaret
4.1 ud af 5 stjerner
Nordjylland
Opret en Indeed-konto, før du fortsætter til virksomhedens website.

Lokation

Nordjylland

Komplet jobbeskrivelse

Næstkommanderende til Jægerkorpsets 4 Squadron (4.SQN)


Har du lysten og modet til at være med til at opbygge noget helt nyt - og samtidigt sætte dit præg på en enhed med fokus på det arktiske miljø?

Vi søger en næstkommanderende til etablering af 4.SQN, hvor du får en central rolle i opbygningen af en ny enhed fra bunden.

Sammen med et dedikeret team skal du være med til at lægge fundamentet for en operativ squadron (SQN), der skal være klar til at løse opgaver allerede i 2026.

Som operativ jægersoldat vil du indtage en position i frontlinjen, hvor du får ansvar for at føre og lede erfarne soldater i et krævende miljø.

Rollen kræver både stærke operative kompetencer og evnen til at opbygge struktur, kultur og sammenhold i en ny enhed.

Som næstkommanderende vil du arbejde tæt sammen med Squadron Commanderen (SQN CDR) og være en nøgleperson i både planlægning, opbygning og den daglige ledelse af enheden.

Vi søger dig, der:

  • Har lyst til at være med til at opbygge en ny enhed fra bunden,
  • Trives i et operativt miljø med høje krav til faglighed og samarbejde.
  • Kan føre og motivere erfarne soldater.
  • Har interesse for operationer i det arktiske miljø.

Dette er en unik mulighed for at blive en del af kernen i opbygningen af 4.SQN og være med til at forme enheden fra starten.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.

Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau med alt fra spændende alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Har du modet og viljen, vil tjeneste ved Jægerkorpset give dig mulighed for at erhverve kvalifikationer og kompetencer, der hjælper dig til at realisere dine 'drømme' - uanset i hvilken retning disse end måtte gå.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk.

Om stillingen

Som næstkommanderende vil dine arbejdsopgaver spænde over både administrative og operative funktioner. En central del af rollen vil være at nedbryde de operative krav til uddannelse og træningen for 4.SQN, sammen med SQN CDR.

Af opgaver der hører til stillingen kan nævnes:

  • Du skal efterleve CH JGK direktiv og omsætte dette til relevant operativ uddannelse for soldaterne i tæt samarbejde med SQN CDR mhp. at klargøre SQN bedst muligt til næste operative indsættelse.
  • Du skal kunne have mange bolde i luften samtidig med du har det taktiske overblik. Du skal være motiveret af at støtte op om uddannelsen føre og lede engagerede soldater, i mission såvel som et øvelsesmæssigt miljø.
  • Du vil komme til at føre og lede efter en intent-baseret tilgang.
  • Du skal have evnen og viljen til at skabe resultater via samarbejde med indenlandske som udenlandske enheder.
  • Ingen dage vil komme til at ligne hinanden.
  • Fører den operative squadron i samarbejde med SQN CDR.
  • Er medvirkende til udarbejdelse og ajourføring af Jægerkorpsets operative SOP.
  • Kan indtræde som operationsbefalingsmand i JGK Taktiske Operations Center.
  • Deltager, sammen med SQN CDR, i planlægning og gennemførelse af enkeltmands- og enhedsuddannelsen i SQN.
  • Planlægger AKOS i samarbejde med SQN CDR.
  • Indstiller, i samarbejde med SQN CDR, SQN MA til funktionsrelaterede kurser.
  • Gennemfører, sammen med SQN CDR, personelforvaltning i SQN.
  • Har det daglige ansvar for materiel, våben og køretøjer udleveret til SQN, samt ansvarlig for dette er vedligeholdt og opbevaret jf. gældende forskrifter.
  • Øvrige AD HOC opgaver når behov opstår.

Stillingen indebærer desuden en del rejseaktivitet, hvor du vil repræsentere enheden over for andre instanser. Her vil du blandt andet fungere som forbindelsesofficer mellem hostnation og 4.SQN for at sikre koordinering og sammenhæng for opgaveløsning.

Om dig

Du er seniorsergent og har forrettet tjeneste i en årrække i JGK operative SQN. Stillingen er karakteriseret ved en stor grad af selvstændighed, hvorfor det er vigtigt, at du er struktureret, proaktiv og forstår samspillet med JGK øvrige enheder. Særligt gode samarbejdsevner på tværs af Jægerkorpsets organisation er vigtige. Du skal kunne arbejde i et spændingsfelt hvor der kan være modsatrettede ønsker og du skal kunne navigere heri og være loyal både nedad, til siderne og opad. Du skal stå ved dine holdninger og være åben over for at kunne navigere i konflikter. Du skal være løsningsorienteret og altid komme med konstruktive løsningsforslag eller anbefalinger til komplekse problemstillinger.

Du skal have baggrund som uddannet Jægersoldat, med flere års tjeneste. Du må meget gerne, men det er ikke et krav, have tjeneste fra andre sektioner i Jægerkorpset, således du er bredt vidende om Jægerkorpsets organisation. Du skal være i stand til at se helheder og vide hvor du og JGK operative SQN indgår i den samlede opgaveløsning.


Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN Thomas Vimmerslev i Jægerkorpset på telefon 30917345 eller via mail JGK-4SQN-01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail PKOM-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 27. juli 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. september 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om Jægerkorpset

Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.

Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.


Fakta


Application due
27-07-2026


Start date
01-09-2026


Work hours



Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
Henrik Hviid
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail
Nem ansøgning gennem IndeedUpload dit resume